tisdag 29 mars 2011

DANMARK HAR SPÄNNANDE TV


KRIMI5 går i aften kl. 20.00 tæt på "dummebøder". Tom var småkriminel, men besluttede sig for at få gjort rent bord, da han skulle flytte sammen med sin kæreste og barn. Det medførte, at der stod en Bandidos-rocker foran hans hoveddør og truede med dummebøder, fordi Toms lyst til at fortælle til politiet også havde fået konsekvenser for en af hans gamle venner. Han nægtede at betale sine dummebøder og sendte i stedet en Bandidos-rocker tre måneder bag tremmer. Hør i aften historien om de kriminelles måder at true almindelige borgere på.


KRIMI5: Lasse er en del af en af Danmarks mest professionelle forbryderbander og i KRIMI5 fortæller han for første gang historien om en gruppe unge Østerbro-drenge, der blev til en Danmarks største forbryderbander. De kaldte sig "Partners in Crime" og røvede flere banker end Blekingegadebanden. De gik aldrig efter pengene i kassen -- men truede sig ned i boksen. Pengene brugte de på piger, lir og fest i lejede sommerhuse. Lasse levede et dobbeltliv -- han røvede banker med få dages mellemrum, alt imens han levede familielivet med kæreste og børn. Nu fortæller han for første gang historien om "Partners in Crime."


I aften kl. 20.00 går KRIMI5 tæt på den grove og umotiverede vold i Danmark. Antallet af mænd under 40 år, der bliver udsat for vold, er på fire år steget med en tredjedel. Som man kan høre i indslaget, mener hverken folk fra Kriminalforsorgen eller de voldelige selv, at fængselsstraf har nogen effekt på voldsmændene - nok nærmere i negativ forstand.


I KRIMI5 i aften fortæller den danske ukronede flugtkonge Brian Bo Larsen
om den spektakulære fangeflugt i 1995, hvor en gummiged blev kørt
gennem muren i Vridsløse Statsfængsel. Brian Bo Larsen var én af de
13 fanger, der greb chancen og tog flugten gennem hullet i muren ...


I fængslerne kalder de det "morgenkaffe". Kogende olie der blandes med sukker og kastes i hovedet på modstandere. Det handler om hierarki og junglelov i fængslerne. I KRIMI5 i aften fortæller ofre, voldsmænd og fængselsbetjene om al den vold, der præger de danske fængsler og er med til holde hierarkiet på plads. De svage fanger -- typisk narkomaner eller sexualforbrydere - bliver udnyttet, tæsket og straffet.


I aften går KRIMI5 tæt på begrebet Bad Standing. Vi fortæller historien om Kenneth Nielsen, der valgte at samarbejde med politiet, efter at han havde skudt en rivaliserende bandeleder. Kenneths samarbejde med politiet betød, at tre HA-medlemmer tilsammen fik 23 år, men hvad er konsekvenserne for Kenneth? Kenneth har underskrevet sin egen dødsdom, så direkte er den tidligere HA-stikker Dan Lynge. Få hele den dramatiske historie om Kenneth og hør Dan Lynge fortælle om Bad Standing, drab på andre stikkere og om hvorfor, han selv frygter for sit liv i KRIMI5 i aften. Du kan få en forsmag på programmet her.


KRIMI5 går i aften blandt andet tæt på biltyverier. I programmet fortæller en biltyv, hvordan han modtager bestillinger på dyre luxusbiler, stjæler dem, renser dem for sporingsudstyr og leverer dem i Østeuropa eller Spanien. Han kan stjæle alt, selv de biler som producenter og forsikringsselskaber har spækket med startspærrer og elektronisk sporingsudstyr.

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar