torsdag 9 september 2010

Rockerlærling dømt for brutalt overfald

To tilfældige mænd med udenlandsk baggrund blev ofre, da AK81'eren Espen Hertz og hans kammerater gik til angreb.
Den 27-årige rocker Espen Hertz fik torsdag dom i sagen om et blodigt overfald på to tilfældige udenlandske mænd i august sidste år. Han blev idømt et års ubetinget fængsel.

Det var blandt andet telefonaflytninger og private mobiloptagelser af fire biler, der forlader det forslåede offer og gerningsstedet, der fældede den 27-årige Hertz, der er medlem af AK81.

Tidligere har samme optagelser, sammenholdt med politiets overvågning af Hells Angels' klubhus på Svanevej, været beviser i sagen mod fire andre mænd, der alle ligesom Espen Hertz er blevet dømt.

Den 27-årige, der har siddet varetægtsfængslet siden marts, accepterer dommen. 

http://www.fyens.dk/article/1682137:Indland-Fyn--Rockerlaerling-doemt-for-brutalt-overfald

1 kommentar: