torsdag 2 september 2010

Politiet har forbudt de to biker-klubber Hells Angels og Bandidos til Racedays hos Mosten MC i Allingåbro

Østjyllands politi mener ikke at medlemmer af Bandidos og Hells Angels skal have lov til at tage til 'Racedays' hos Mosten MC. 'Racedays' beskriver sig selv som en weekend med 'kolde øl, Fuel Girls, masser af Dragracing, fede Rock bands og flyshow og meget mere'. Der konkurreres i såkaldt TopFuel-racing for biler og motorcykler. Men Bandidos og HA er altså ikke velkomne.

Trusselsvurdering
- Forbudet skyldes den generelle trusselsvurdering. Vi kan ikke acceptere den risiko, der er i øjeblikket på grund af bandernes indbyrdes stridigheder, siger vicepolitiinspektør Bent Preben Nielsen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen.dk.

Arrangørerne fra Mosten MC synes politiet overreagerer.

De kommer for at hygge
- Rockerne er kommet hos os i årevis uden problemer. De kommer for at hygge sig, og herude er der en gensidig respekt grupperingerne imellem. Vi er også i dialog med rockerne, der er kede af politiets beslutning. Enkelte af dem siger, at de jo nok selv har været ude om det, siger Hans Jørgen Hitz fra Mosten MC, der anslår, at Racedays får godt 500 færre besøgende på grund af forbuddet.
Mange vil nemlig vælge at blive hjemme i sympati med rockerne, mener Hans Jørgen Hitz.
http://ekstrabladet.dk/nationen/article1401788.ece

Inga kommentarer:

Skicka en kommentar